lørdag den 31. marts 2012

Hjemmelavet is

Har lige investeret i en køkkenmaskine - dog ikke KitchenAid i første omgang - og den skal jo afprøves og udnyttes, så der er blevet bagt påskekyllinger af marengs og i dag har jeg så lavet hjemmelavet is efter følgende opskrift: http://arla.dk/opskrifter/is-med-fyld-efter-eget-valg/
Jeg har aldrig prøvet den opskrift før så jeg venter nu spændt på, at det bliver aften så resultatet kan smages.
Jeg har lavet tre varianter: mint/chokolade, Daim og vingummibamser.

onsdag den 28. marts 2012

HM Home

Har købt lidt nyt til hjemmet fra HM. Det blev til tre forskellige pudebetræk og en dug.


Leonid Afremov

Jeg har haft travlt de sidste 14 dage, og har næsten ikke haft tid til at sidde ved computeren. Der er dog sket flere dejlige ting. Skattepengene er dukket op og jeg skal flytte. Jeg sad og ledte efter inspiration til et billede til at hænge over spisebordet, og i den forbindelse faldt jeg over Leonid Afremov. Jeg er ellers ikke specielt interesseret i kunst, men jeg er dybt forelsket i hans billeder. De skriger af stemning og farverne er fantastiske. Jeg må eje noget af ham i hvert fald i plakat-form. Jeg har næppe råd til et originalt og de kan sikkert ikke opdrives i Danmark...

søndag den 11. marts 2012

Mille i nye klæder


Jeg vil gerne bilde mig selv ind, at jeg har byens mest moderigtige hunde - det er i hvert fald nogle af de mest forkælede. Nå men min yndlings hundetøjsbutik - www.urbanpup.co.uk - havde 25 % rabat i anledning af de rundede 5000 facebook-medlemmer.
De kan bestemt anbefales til andre. Lækker kvalitet, billig og hurtig levering.
Det skulle jo udnyttes, så jeg bestilte en hoodie og en bodywarmer til Mille. Trunte er desværre lige lidt for stor. Her er hun i ført bodywarmer på en af dagens gåture. Mest af alt var hun nok bare træt af, at jeg tog så mange billeder og dermed forhindrede hende i at komme fremad

Pæretærte


Min mor havde nogle pærer i overskud, og da jeg alligevel lige skulle lave lidt mad til hende (hun er lige blevet opereret), kunne jeg jo ligeså godt hurtigt smække en pæretærte med smuldredej sammen. Om ikke andet ville det glæde min far, når han kom hjem fra arbejde.
Opskriften er jo ganske simpel:
Mel
Smør
Sukker
Æg
Det er så selve dejen
Pærene skrælles og skæres i både. Dernæst river jeg marcipan ud over dem og drysser med hakkede mandler. Så smuldrer jeg dejen ud over pærer og marcipan. Den smøres med lidt pisket æg og drysses til slut med perlesukker. Tærten bages i ovnen til den er gylden. Mums

mandag den 5. marts 2012

Konfektkage med lakrids

I dag har jeg bagt intet mindre end en fantastisk kage. Det var egentlig mest et forsøg, fordi jeg elsker at eksperimentere med bageopskrift, og mine gæster ved at jeg ALDRIG serverer den samme slags kage to gange i træk, derfor er jeg jo nødt til løbende at afprøve nye opskrifter.
Jeg har haft denne opskrift liggende længe, men har ikke haft lakridspulver men det fik jeg endelig fat i den anden dag, så nu skulle den afprøves. Resultatet blev fantatisk smagsmæssigt, udseendet er jeg ikke helt tilfreds med.
Hvid chokolade-konfektkage med et strejf af lakrids
10-20 personer (man kan kun spise små stykker, da den er meget smagstung)
Ingredienser
150 g smør
150 g hvid chokolade
150 g lyst rørsukker
3 æg
2 spsk lakridspulver (kan købes i Panduros)
100 g mandelmel (du kan kværne det selv i en blender eller købe det i Tyskland hos Sky Markt)
Pynt
1 spsk flormelis
1 spsk lakridspulver
Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt smør og chokolade i en gryde ved svag varme. Lad blandingen køle lidt af.
Pisk rørsukker, æg og lakridspulver luftigt.
Tilsæt den afkølede chokoladeblanding og pisk kort.
Vend mandelmelet i dejen og fordel det i en springform.
Bages i 40-45 min. Kagen virker ubagt, men sådan skal den være. Den er bedst hvis den får lov til at stå ca. et døgn i køleskabet.
Lige inden serveringen sigtes ingredienserne til pynt udover kagen.
Jeg har fundet opskriften her:

Strikket hue


Ja der har været lidt stille på det sidste, jeg har i den grad været nedlagt af en omgang influenza :-(
Nu er jeg ved at være ovenpå igen, og har fået tid til at gå i gang med et lille strikkeprojekt - en forårshue i bomuldsgarn efter en denne opskrift: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=107&d_id=15&lang=dk
Opskriften er dejlig nem og lige til at gå til, og jeg er godt tilfreds med resultatet indtil videre. Jeg bruger dog en anden type garn og strikker hele huen med dobbelttråd, da det bliver flottere